Version 1.0 - Gældende fra 20. januar 2020
Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner.
Bortset fra kontante ind- og udbetalinger i banken og overførsler til dine konti, forudsætter anvendelse af betalingstjenester en særskilt aftale om brug af betalingsinstrumenter f.eks. brugerregler for Visa debit.
Ved indgåelse af en aftale om oprettelse af en betalingskonti giver du samtidig samtykke til, at der kan ske behandling af dine personoplysninger i forbindelse med udbuddet af denne tjeneste, herunder til brug for og i forbindelse med gennemførelse eller korrektion af betalingstransaktioner. De personoplysninger, der kan behandles, kan f.eks. være cpr.nr., adresse og kontonummer.
Oplysningerne opbevares i løbende år plus fem år.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, men du skal være opmærksom på, at du i så fald ikke kan bruge din konto.
Lov om betalinger finder anvendelse på ind- og udbetalinger på betalingskonti. Uddrag af loven vedrørende hæftelse og ansvar er vedlagt.
Hele lovteksten findes på www.retsinformation.dk.
Betalingstjenester er tjenester, der muliggør ind- og udbetalinger på en betalingskonto, f.eks. mobilbank og Visa debit kort.
Indbetalinger på en betalingskonto kan ske kontant af dig eller andre, ved overførsel fra en konto i Lunar og overførsel fra et andet pengeinstitut.
Udbetalinger fra en betalingskonto kan ske kontant af dig, ved overførsel til konti i Lunar, til konti i andre pengeinstitutter, ved brug af betalingsinstrumenter og ved betaling af regninger.
Ved udbetalinger skal du oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende kontoen, hvor beløbet skal udbetales fra.
Ved indenlandske overførsler skal du desuden oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende den konto, hvor beløbet skal overføres til.
Ved grænseoverskridende betalingstransaktioner skal du endvidere oplyse IBAN-nr. og SWIFT-kode på modtager.
SWIFT skal udlevere oplysninger om overførslen til de amerikanske myndigheder, hvis der er mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Ved betaling af fælles indbetalingskort skal FI-kreditornummer oplyses.
Vi betragter en betalingsordre, der gennemføres i overensstemmelse med den entydige identifikationskode, som er angivet i betalingsordren, som korrekt gennemført.
Du kan eksempelvis afgive betalingsordrer på følgende måder:
En udbetaling skal bekræftes ved brug af NemID i appen.
En forudsætning for, at vi kan gennemføre en betalingsordre er, at der er dækning for beløbet på den pågældende konto.
Når vi har modtaget en betalingsordre, kan den ikke tilbagekaldes.
En betalingsordre, der først skal gennemføres på et senere tidspunkt, kan dog tilbagekaldes senest ved slutningen af bankdagen før den aftalte dato.
Hvis du ønsker at tilbagekalde en betalingsordre, kan det ske via din adgang til appen eller ved henvendelse til os. Vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr for tilbagekaldelsen.
Hvis en betalingsordre afvises på grund af faktuelle fejl, vil vi informere dig omkring dette, om begrundelsen for afvisningen og om proceduren for at rette den fejl, som har ført til afvisningen.
En betalingsordre anses for modtaget på den bankdag, hvor vi modtager betalingsordren.
Lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag, grundlovsdag og fredag efter Kr. himmelfartsdag er ikke bankdage.
Betalingsordrer, der modtages tæt på slutningen af en bankdag eller mellem to bankdage, anses for at være modtaget den følgende bankdag og vil først blive ekspederet den kommende bankdag. Du kan få yderligere oplysninger om sidste frist for modtagelse af betalingsordrer, der skal ekspederes samme bankdag, ved henvendelse til vores support.
Gennemførelsestiden er den tid, det tager, inden betalingstransaktionen krediteres modtagerens konto.
Den maksimale gennemførelsestid for ind- og udbetalinger i Danmark og til og fra EØS-lande i EØS-valutaer er normalt 1 bankdag, men er i øvrigt afhængig af overførselstype og valuta.
For betalingsordrer der modtages på papir, herunder indbetalingskort, blanketter eller elektronisk meddelelse, kan gennemførelsestiden være op til 2 bankdage.
Du kan til enhver tid se oplysninger om transaktioner i appen og sendes til dig via e-boks eller andre digitale kanaler én gang årligt.
Vores priser fremgår af vores separate prisliste. Herudover stiller vi til enhver tid oplysninger om konkrete betalinger tilknyttet en betalingskonti til din rådighed via appen.
Overføres der et beløb til din konto, er vi berettiget til at trække eventuel betaling forbundet med overførslen af det overførte beløb, før beløbet indsættes på din konto.
Vi forbeholder os ret til at opkræve betaling i forbindelse med underretning om begrundelse for en afvist betalingsordre.
Vi forbeholder os ret til at opkræve betaling ved forsøg på tilbageførsel af midler, hvor du har oplyst en forkert konto eller identifikationskode.
Når vi modtager en overførsel fra udlandet, trækkes eventuel betaling fra det overførte beløb.
Veksling af valuta sker til de af Lunar fastsatte kurser for køb og salg på den arbejdsdag, hvor ind- og udbetaling gennemføres.
Vi kan foretage ændringer i den fastlagte vekselkurs uden varsel.
Lunar indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du henvende dig til Lunar snarest muligt.
Du skal være opmærksom på, at din mulighed for at gøre indsigelse mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner under alle omstændigheder bortfalder 13 måneder efter, at beløbet er hævet på din konto.
Ved mistanke om eller faktiske tilfælde af misbrug eller sikkerhedstrusler kan Lunar underrette dig ved telefonisk henvendelse, meddelelse i appen eller anden tilsvarende sikker procedure.
Lunar er berettiget til straks at spærre for brug af en betalingstjeneste eller undlade at gennemføre en betalingstransaktion, hvis:
I tilfælde af overtræk modtager du, hvis det er muligt, en rykker før betalingstjenesten bliver spærret.
Hvis vi er nødt til at spærre betalingskontoen øjeblikkeligt, modtager du umiddelbart efter spærringen besked herom med angivelse af årsag og tidspunkt.
Hæftelse og ansvar fordeles i overensstemmelse med betalingslovens § § 97 -100, som er vedlagt.
Lunar er ansvarlig for dine direkte tab for manglende eller mangelfuld gennemførelse af betalinger i overensstemmelse med disse vilkår. Det gælder dog ikke, hvis pengeinstituttet kan bevise, at betalingsmodtagers pengeinstitut har modtaget beløbet.
Hæftelse og ansvar fordeles i overensstemmelse med betalingslovens § 101 og § 102, som er vedlagt.
Disse vilkår gælder fra den angivne dato, og indtil de ændres eller opsiges af Lunar.
Både du og Lunar kan uden varsel opsige dine aftaler om brug af betalingskonti. En opsigelse fra vores side skal være sagligt begrundet og vil blive meddelt skriftligt.
Hvis du ønsker at klage over Lunar, skal du i første omgang kontakte os.
Hvis du herefter fortsat er uenig i vores behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte den klageansvarlige i Lunar. Oplysninger om den klageansvarlige fås på vores hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for Det Finansielle Ankenævn, St. Kongensgade 62, 2. sal, 1264 København K, tlf. 35 43 63 33, www.fanke.dk.
Klager vedrørende pengeinstituttets overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet, www.finanstilsynet.dk.
Klager over pengeinstituttets behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.
Lunar Bank A/S, Hack Kampmanns Plads 10, 8000 Aarhus, har tilladelse som pengeinstitut og er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, www.finanstilsynet.dk.
Pengeinstituttet kan kontaktes på Hack Kampmanns Plads 10, 8000 Aarhus og via e-mail hello@lunar.app.
Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Du kan til enhver tid få kopi af disse vilkår via Lunar appen eller finde dem på vores hjemmeside.
For betalingskonti og betalingstjenester finder Lunars Almindelige forretningsbetingelser i øvrigt anvendelse.
For betalinger til og fra udlandet finder Betingelser for overførsler til og fra udlandet i øvrigt anvendelse.
Disse vilkår kan ændres med 3 måneders varsel, hvis ændringen er til ugunst for dig. Du vil modtage en besked om ændringer enten via appen, din angivne e-mail eller andre digitale kanaler. Øvrige ændringer kan ske uden varsel, og vi vil efterfølgende informere dig herom.
En varslet ændring af disse vilkår anses som godkendt, medmindre du inden datoen for ikrafttrædelsen har meddelt Lunar, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler. I så fald ophører aftaler om brug af betalingstjenester på tidspunktet for ikrafttrædelse af de ændrede vilkår.
Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde, snarest muligt efter at betaleren har konstateret en sådan betalingstransaktion og senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor udbyderen har meddelt disse oplysninger eller stillet dem til rådighed, hvis ikke de er meddelt på forhånd.
Stk. 2. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, der er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal rettes til den kontoførende udbyder i henhold til stk. 1, jf. dog § 99, stk. 2 og 3, og § 104.
Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en betalingstransaktion, har udbyderen af betalingstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. dog stk. 3. Ved brug af et betalingsinstrument har udbyderen endvidere bevisbyrden for, at den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen.
Stk. 2. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en betalingstransaktion, er registrering af brug af betalingsinstrumentet ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser.
Stk. 3. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en betalingstransaktion, der er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, bærer udbyderen af betalingsinitieringstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen inden for dennes kompetenceområde er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 97, medmindre andet følger af § 100. Ved en uautoriseret transaktion skal betalerens udbyder straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betalerens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde.
Stk. 2. Hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal den kontoførende udbyder tilbagebetale betaleren beløbet straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag, jf. stk. 1.
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester ansvarlig for den uautoriserede betalingstransaktion,skal udbyderen af betalingsinitieringstjenesten efter den kontoførende udbyders anmodning straks holde den kontoførende udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af tilbagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den tekniske gennemførelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste, medmindre andet følger af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4 og 5, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for uberettiget anvendelse, der finder sted, 1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret, 2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af en udbyders ansatte, agent eller filial eller en enhed, hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses passivitet, eller 3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Stk. 7. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Betalingsmodtageren eller dennes udbyder skal godtgøre de tab, der er påført betalerens udbyder, hvis betalingsmodtageren eller dennes udbyder har undladt at anvende stærk kundeautentifikation. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tjenester omfattet af § 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-16.
Stk. 8. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument eller den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af betaleren forud for den uberettigede anvendelse.
Stk. 9. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingstjenesten.
Stk. 10. Stk. 1-9 finder tillige anvendelse på elektroniske penge, medmindre det ikke er muligt for betalerens udsteder af elektroniske penge at spærre betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.
En betaler har fra sin udbyder ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion,som er iværksat af eller via betalingsmodtageren, såfremt 1) betaleren ikke har godkendt det præcise beløb for betalingstransaktionen og
Stk. 2. Ændringer i valutakursen, når denne beregnes på baggrund af en referencekurs, kan ikke påberåbes ved anvendelse af stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Det kan aftales i rammeaftalen mellem betaleren og betalerens udbyder, at betaleren ikke har ret til tilbagebetaling efter stk. 1, hvis et samtykke til at gennemføre betalingstransaktioner omfattet af stk. 1 er givet direkte til betalerens udbyder og oplysninger om den fremtidige betalingstransaktion af udbyderen eller betalingsmodtageren blev givet eller stillet til rådighed for betaleren mindst 4 uger inden forfaldsdagen.
Stk. 4. For direkte debiteringer kan det af rammeaftalen mellem betaleren og betalerens udbyder fremgå, at betaleren har ret til tilbagebetaling fra sin udbyder, selv om kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 har betaleren ret til ubetinget tilbagebetaling ved direkte debiteringer omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro.
En anmodning om tilbagebetaling, jf. § 101, skal være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Stk. 2. Betalerens udbyder skal senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling enten tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller begrunde et afslag på tilbagebetaling med oplysning om klagemuligheder.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan udbyderen ikke give afslag på tilbagebetaling af direkte debiteringer, jf. § 101, stk. 5.