Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres i rette tid, på rette sted, i den aftalte valuta og til aftalt pris.
Lunar tilbyder overførsler til en række lande i overensstemmelse med bankens risikoappetit på området. Lunar forbeholder sig derfor retten til at afvise betalinger, som vurderes at ligge uden for Lunars risikoappetit. Listen over hvilke lande Lunar tillader udgående overførsler til, kan ses her
Overførsler bestilles via App.
Overførsel til udlandet foretages kun for Lunar kunder.
En bestilling skal indeholde:
Hvis modtagers navn, IBAN eller konto nr., og BIC ikke foreligger, kan betalingen ikke gennemføres. Vi er uden ansvar for at det IBAN vi får oplyst, ikke tilhører den modtager, der er oplyst. Overførsler til udlandet kan kun gennemføres, hvis der er dækning på debiteringskontoen. Foreligger der ikke korrekt BIC og IBAN, hvor det er muligt, beregnes reparationsgebyr for manuel behandling hos os og den udenlandske bank. I tilfælde af en overførsel kommer til manuel behandling, kan vi ikke garantere at de nævnte tidsfrister for gennemførelse kan overholdes som nævnt i afsnit 1.5.
I henhold til reglerne for europæiske betalinger, skal afsender sørge for at anføre modtagerens kontonummer i form af IBAN. Reglerne gælder alle pengeinstitutter i alle europæiske lande, der ligger vest for grænserne til Rusland, Hviderusland (Belarus), Ukraine og Moldova. IBAN bliver dog mere og mere fremherskende og benyttes p.t. i mere end 100 lande.
Hvis IBAN ikke er anført eller ikke er korrekt, vil betalingen sandsynligvis blive afvist af modtagerens bankforbindelse, ligesom afvisningen bliver fulgt op med krav om et gebyr fra den udenlandske bankforbindelse.
Ved betalinger til udlandet benyttes korrespondentbanker eller internationale clearing systemer.
Ved betaling gennem korrespondentbank kan forekomme, at der fratrækkes gebyr før fremsendelse til beløbsmodtagers bank. Dette gælder f.eks. betalinger i USD.
Overførsler foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske betalingssystem SWIFT eller via et af clearingsystemerne i EUR: SEPA.
Følgende overførselstyper kan vælges:
Vær opmærksom på, at vi ikke er ansvarlige for hastigheden af behandlingen i det udenlandske pengeinstitut. Lokale valørregler, tidsfrister og helligdage i modtagerlandet kan forsinke betalingen.
Kvittering for overførslen bliver sendt på den emailadresse som Lunar har registreret på afsender, efter overførslen er blevet behandlet og godkendt.
Det er ikke muligt for kunden at vælge overførselstyper.
Følgende forudsætninger skal være korrekt opfyldt, for at betalingen kan gennemføres som en SEPA-betaling.
En overførsel vil være forbundet med bankomkostninger både i afsenders og modtagers land. Der er 3 muligheder for fordeling af omkostninger mellem beløbsafsender og beløbsmodtager:
Lunar anvender SHA.
Vi forbeholder os ret til at efterdebitere udenlandske gebyrer.
Bestillinger, som vi modtager inden kl. 13:00, udføres samme dag. Bestillinger, som modtages senere, bliver udført den følgende bankdag.
En overførsel afhænger af det kontoførende lands og pengeinstituts love, kutymer og forretningsbetingelser, samt eventuelle banklukkedage i modtagerlandet.
Overførselsbeløbet stilles til rådighed for vores korrespondentbank som anført under punkt 1.5.
Indenfor EU/EØS vil modtagers pengeinstitut normalt stille overførselsbeløbet til rådighed for modtager samme dag, som beløbet blive stillet til rådighed for modtagers pengeinstitut.
For øvrige betalinger vil modtagers pengeinstitut normalt stille overførselsbeløbet til rådighed for modtager bankdagen efter, at beløbet er til rådighed for modtagers pengeinstitut.
Generelt gælder, at betalinger uden for Europa, USA og Canada kan være længere tid undervejs p.g.a. disse landes specielle infrastruktur og tidsforskelle. Involvering af flere formidlende pengeinstitutter kan også betyde, at beløbet vil være fremme på et senere tidspunkt.
Den europæiske centralbank ECB, og i forlængelse heraf den Danske Nationalbank, har besluttet pr. 01.07.2016, at det ikke længere skal være tilladt at anvende centralbankernes informationskurser som basis for afregning af valuta baserede transaktioner. Derfor benytter Lunar fra denne dato informationskurser fra en anerkendt leverandør, som grundlag for beregning af bankens daglige købs- og salgskurser.
Betalinger bestilt inden kl. 13:00 vil blive afregnet til dagens valutakurs på den dag, hvor betalingen gennemføres, og hvor der skal foretages veksling. Der vil blive afregnet efter leverandørens informationskurs plus et tillæg, som varierer for de enkelte valutaer og oplyses på forlangende.
Afregning af senere bestilte betalinger, hvor der skal foretages veksling, kan ske til gældende markedskurs.
Vore priser og nedre beløbsgrænse på overførsler fremgår af bankens ”Prisliste”, som findes på vores hjemmeside:
Overførslen kan tilbagekaldes, så længe den ikke er afsendt fra os til korrespondentbanken.
Er betalingen afsendt fra os, kan betalingen kun tilbageføres med betalingsmodtagers og dennes pengeinstituts godkendelse.
For tilbagekaldelse af overførsler beregner banken et ekspeditionsgebyr i henhold til bankens ”Prisliste”.
SEPA-betalinger kan ikke påregnes at kunne tilbagekaldes.
Hvis modtager hævder ikke at have modtaget beløbet, opfordrer vi til at modtager orienteres om, hvornår og hvordan overførslen er foretaget (dette fremgår af vores afregningsnota). Så har modtager mulighed for at efterlyse overførslen i eget pengeinstitut.
Vi kan også iværksætte en eftersøgning af beløbet, hvilket dog sker mod betaling, hvis vi er uden skyld i forsinkelsen. Der henvises til bankens prisliste.
Et overført beløb kan komme retur fra udlandet, hvis det/de involverede udenlandske pengeinstitut(ter) ikke har kunnet udføre betalingen på grundlag af de givne oplysninger, eller hvis afsender har tilbagekaldt overførslen.
Kommer en betaling retur fra udlandet, vil den blive ekspederet som en overførsel fra udlandet.
Det udenlandske pengeinstitut vil oftest have fratrukket et gebyr i forbindelse med tilbageførslen.
Overførsler til udlandet er for afsenders, d.v.s. din/jeres, regning og risiko, herunder udenlandske omkostninger, forsinkelser og fejl begået af modtagers eller evt. formidlende pengeinstitut mv.
Ved overførsler til udlandet skal vi videregive oplysninger om afsenders navn, adresse og IBAN nr. til både beløbsmodtageren og involverede pengeinstitutter.
Alle overførsler til udlandet sker via SWIFT, som er et internationalt elektronisk betalingssystem. SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication.
Såfremt du ikke kan acceptere disse betingelser, vil du ikke kunne overføre penge til udlandet, og heller ikke kunne modtage penge fra udlandet.
Når du modtager penge fra, eller overfører penge til udlandet gøres det klart, at Lunar såvel som SWIFT, i henhold til amerikansk lovgivning, kan blive pålagt at udlevere oplysninger om overførsler og parter heri, til de amerikanske myndigheder ved mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme.
Turistoverførsel og andre overførsler for 3. mand foretages ikke.
Lunar, Lunars korrespondentbankforbindelser samt andre banker i betalingskæden kontrollerer alle indgående og udgående betalinger mod relevante terror- og sanktionslister. Kontrollen kan medføre, at en betaling bliver forsinket, stoppet og eventuelt indefrosset. Herunder kan det oplyses, at alle overførsler vil blive behandlet i overensstemmelse med hvidvaskloven. Lunar forbeholder sig derfor retten til, jvf. gældende lovkrav, at tage kontakt til kunder for afdækning af formål og oprindelse ved behov, samt at afvise overførsler, såfremt kunden ikke kan redegøre for formålet med overførslen.
Lunar er ikke ansvarlig for eventuelle tab, som måtte opstå i den forbindelse.