Lunar Logo

Privacy Notice

Behandling af personoplysninger

En betydelig del af vores mission i Lunar er at være transparent om vores forretningsdrift herunder, hvordan vi behandler oplysninger om dig. Derfor er vi også meget fokuseret på vores forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne (bestående af bl.a. databeskyttelsesforordningen, også benævnt GDPR og nationale supplerende regler) for at beskytte dine rettigheder. I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvorfor og hvilke oplysninger vi indsamler om dig, hvordan vi opbevarer og deler dem samt, hvilke rettigheder du - som registreret - kan gøre gældende.

Særligt om ShareIt brugere

Denne politik gælder også brug af ShareIt. Hvert nedenstående afsnit blevet uddybet med oplysninger af relevans for særligt brug af ShareIt. ShareIt er udviklet af Lunar Way A/S, som er en del af Lunar Group A/S, der også ejer af Lunar Bank A/S. Du behøver ikke at være Lunar Bank kunde for at være bruger af ShareIt.

Indholdsfortegnelse

1. Læs mere om cookies

2. Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

3. Dataansvarlig

4. Hvem er omfattet af politik om behandling af personoplysninger?

5. Hvorfor og på hvilke grundlag behandler vi personoplysninger om dig?

For at overholde lovkrav

For at opfylde indgået aftale med dig

Af hensyn til vores egne legitime interesser

Samtykke

Særligt om optagelse af telefonsamtaler og opbevaring af chatsamtaler

Særligt om videoovervågning

6. Typer af oplysninger vi behandler om dig

7. Hvem videregiver og hvorfra indsamler vi dine personoplysninger herunder hvorfor?

8. Overfører vi dine personoplysninger til tredjelande?

9. Automatiske afgørelser

10. Hvor længe opbevarer vi oplysninger om dig?

11. Dine rettigheder som registreret

Ret til indsigt

Ret til berigtigelse

Ret til sletning

Ret til begrænsning af behandling af personoplysninger

Ret til dataportabilitet

12. Ændringer af denne politik

13. Klage over eller spørgsmål til behandling af personoplysninger

1. Læs mere om cookies

Til toppen

Du kan læse mere om hvordan vi sætter og bruger cookies i vores cookiepolitik.

2. Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Til toppen

Hvis du har spørgsmål til eller vil klage over vores behandling af personoplysninger eller denne politik, er du velkommen til at kontakte vores DPO på dpo@lunar.app.

3. Dataansvarlig

Til toppen

Lunar Bank A/S (“vi”, “os”, “vores”), CVR 39697696 med hovedkontor på Hack Kampmanns Plads 10, 8000 Aarhus C, Danmark er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger også, hvis du udelukkende er ShareIt bruger.

4. Hvem er omfattet af politik om behandling af personoplysninger?

Til toppen

Når vi i denne politik omtaler “dig”, “du”, så mener vi dig som vores privatkunde, indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, reelle ejere med en ejerandel på over 25% i andre typer virksomhed end enkeltmandsvirksomhed, medarbejder hos vores kunde, modtager af betaling fra Lunar Bank og afsender af betaling til en Lunar Bank kunde.

Men du kan også være en anden relevant part som fx bemyndiget repræsentant, begunstiget, kautionist, aktionær el. tilknyttet part.

Når vi omtaler “dig”, så mener vi også dig som bruger af ShareIt.

5. Hvorfor og på hvilke grundlag behandler vi personoplysninger om dig?

Til toppen

Kort fortalt behandler vi personoplysninger om dig til brug for flere formål og på flere forskellige grundlag, som er beskrevet i nedenstående afsnit:

For at overholde lovkrav

Først og fremmest er vi som bank og udbyder af finansielle ydelser underlagt en del lovregulering, der bestemmer, hvordan og hvilke personoplysninger skal behandles herunder, hvor længe de skal opbevares. Vi er derfor underlagt retlige forpligtelser, der omfatter:

  • Kundekendskabskrav
  • Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering
  • Sanktionsscreening
  • Bogføring
  • Indberetning til retshåndhævende-, politi-, skatte- og tilsynsmyndigheder i de tre respektive skandinaviske lande
  • Kredit-, risiko-, solvens- og risikostyring
  • Overvågning og indberetning af svindel

Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jævnfør de ovennævnte respektive retlige forpligtelser.

For at opfylde indgået aftale med dig

Til toppen

Vi behandler også personoplysninger for, at vi som udbyder af en bestemt service eller produkt kan opfylde vores indgåede aftale med dig. Dette behov omfatter følgende behandlingsaktiviteter:

  • Intern dokumentation på udførte opgaver eller forespørgsler
  • Levering og administration af vores services og produkter herunder i samarbejde med vores partnere
  • Kundepleje- og hjælp
  • Oprettelse af brugere og brugerprofiler i Lunar Bank App og ShareIt App
  • Åbning af konto(i) og udstedelse af betalingskort
  • Verifikation af din identitet som kunde

Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Af hensyn til vores egne legitime interesser

Til toppen

Vi har også behov for at behandle oplysninger til dig til brug for vores egne legitime interesser, der omfatter:

  • Fastlæggelse og forsvar af retskrav (herunder eventuel foretagelse af inkasso)
  • Profilering når vi observerer transaktioner for at afsløre eventuel svindel
  • Udvikling og værn af vores forretning og systemer
  • Markedsførings-, produkt- og kundeanalyse

Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og kun så længe vores legitime interesser ikke går forud for dine interesser eller grundlæggende frihedsrettigheder.

Samtykke

Til toppen

Vi vil forud for behandling af oplysninger om dig i følgende situationer bede om dit samtykke i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a:

  • Behandling af personoplysninger i forbindelse med betalingstransaktioner
  • Behandling af betalingsoplysninger indeholdende oplysninger af særlig karakter som defineret i artikel 9, stk. 1, ved enkeltstående betaling eller etablering af en betalingsserviceaftale
  • Udsendelse af direkte markedsføring
  • Optagelse af telefonsamtaler til brug for interne lærings- og udviklingsformål

Det afgivne samtykke kan altid trækkes tilbage (i Lunar Bank App), men påvirker ikke behandlingen forud for samtykkets tilbagetrækning.

Særlige kategorier af personoplysninger som defineret i artikel 9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, der kan udledes af din transaktionshistorik eller som måtte fremgå af dine til Lunar-konto tilknyttede betalingsabonnementer, behandles også på baggrund af dit samtykke jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og artikel 9, stk. 2, litra a.

Særligt om optagelse af telefonsamtaler

Til toppen

Vi kan have brug for at optage telefonsamtaler med dig for at dokumentere og udføre følgende:

  • gennemføre af kundekendskabsprocedurer (behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c)
  • forebygge/håndtere svindel og svindelforsøg (behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c)
  • dokumentere indgåede aftaler (behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og kun så længe vores legitime interesser ikke går forud for dine interesser eller grundlæggende frihedsrettigheder)
  • byde dig velkommen som Lunar Bank kunde (behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og kun så længe vores legitime interesser ikke går forud for dine interesser eller grundlæggende frihedsrettigheder)
  • for at have konkret uddannelses- og oplæringsmateriale til vores medarbejderes i Customer Support (samtaler bliver til dette formål bliver kun optaget, hvis du giver samtykke hertil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a)

Særligt om videoovervågning

Til toppen

Af hensyn til sikkerhed og forebyggelse af kriminalitet er alle vores kontorbygninger videoovervåget.

6. Typer af oplysninger vi behandler om dig

Til toppen

Til brug for ovenstående formål behandler vi forskellige typer af oplysninger om dig. I visse situationer kan vi også have behov for at behandle oplysninger om personer med tilknytning til dig som fx dine repræsentanter, fuldmægtige, kautionister, betalere, medarbejdere og lign.

Nedenstående opregning af typer af personoplysninger, der indsamles, er ikke udtømmende, men skal ses som eksempler på hvad de forskellige kategorier dækker over. De konkrete oplysninger vi indsamler afhænger af den enkelte service eller produkt, vi skal levere til dig:

  • Identifikationsoplysninger: personnummer, fuldt navn, kopi af pas/kørekort, IP-adresse, verifikation relevant i forhold til Lunar Bank App
  • Kontaktoplysninger: Bopældsadresse, telefonnummer og mailadresse
  • Personligt: Statsborgerskab, civilstatus og beskæftigelse
  • Oplysninger om økonomi (gælder ikke for ShareIt brugere): Oplysninger om indkomst, konti, formue, gæld og transaktionshistorik, formål med brug af Lunar Bank, historiske oplysninger om kundeforholdet med Lunar Bank og beskatningsland, køb/tilmelding til produkter/services udbudt i samarbejde med Lunar Banks samarbejdspartnere
  • Brug af Lunar Bank App: tidspunkt og varighed af brug af applikationen herunder valgte vinduer
  • Brug af ShareIt App: tidspunkt og varighed af brug af applikationen herunder valgte vinduer

Særlige kategorier af personoplysninger

Til toppen

Vi bemærker, at de abonnementer og øvrige betalingsaftaler, som du måtte knytte til din(e) Lunar Bank kont(i) kan vedrøre forhold, der kan være omfattet af begrebet “særlige kategorier af personoplysninger” som defineret i artikel 9 i databeskyttelsesforordningen (der fx omfatter fagforeningsforhold, helbredsoplysninger, politisk orientering mv.)

7. Hvem videregiver og hvorfra indsamler vi dine personoplysninger herunder hvorfor?

Til toppen

Vi videregiver oplysninger om dig, hvis:

  • vi er i forpligtet hertil i henhold lovgivning som vi er underlagt,
  • vi har en legitim interesse i videregivelsen, som ikke går forud for dine interesser eller grundlæggende frihedsrettigheder eller/og
  • det er nødvendigt for os at kunne leve op til den aftale, som vi har indgået med dig.

Hvor det som følge af et eller flere ovenstående omstændigheder er nødvendigt at videregive oplysninger om dig, sker videregivelsen til følgende kategorier af modtagere:

  • Offentlige myndigheder i Danmark (fx Skatte-, politi-, retshåndhævende- og tilsynsmyndigheder)
  • Eksterne samarbejdspartnere (fx andre banker, kreditbureauer, korrespondentbanker, forsikringsselskaber, finansieringsselskaber)
  • Leverandører af bl.a. it-udvikling, hosting, support og vedligehold

Foruden at indsamle oplysninger direkte fra dig indsamler vi også personoplysninger fra tredjeparter fx offentligt tilgængelige og andre eksterne kilder. Denne indsamling er nødvendig for, at vi kan tilbyde dig vores produkter, services, behandler korrekte oplysninger om dig og opfylder de lov forpligtelser, som vi er underlagt.

Tredjeparter, hvorfra vi indsamler personoplysninger, kan eksempelvist være:

  • Offentlige registre (fx folkeregistre, skatteregistre, virksomhedsregistre og andre retshåndhævende myndigheders registre)
  • Økonomiske sanktionslister (fx hos nationale og internationale organisationer som EU og FN)
  • Registre hos kreditvurderingsbureauer og andre kommercielle udbydere af oplysninger om fx reelle ejere
  • Pengeoverførslsestjnester, forretninger, banker og andre i forbindelse med betalinger

8. Overfører vi dine personoplysninger til tredjelande?

Til toppen

I visse konkrete tilfælde - som led i vores brug af en leverandør i form af en databehandler eller undertabehandler - bliver oplysninger om dig sendt til et tredjeland.

Sådanne overførsler gennemføres kun i følgende tilfælde:

  • EU-Kommissionen har afgjort, at det pågældende land har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
  • EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser er indgået og evt. supplerende sikkerhedsforanstaltninger er implementeret.
  • Modtager er certificeret af EU-US Data Privacy Framework.

Du kan finde de aktuelle EU-standardkontraktbestemmelser ved at klikke her.

9. Automatiske afgørelser

Til toppen

I visse situationer - med henblik på at gøre vores kundehåndtering mere effektiv og dermed forbedre din kundeoplevelse - vil Lunar Bank træffe afgørelser baseret på automatisk behandling af dine personoplysninger herunder profilering. Dette sker særligt i relation ved vedvarende kundekendskabsprocedure og ved eventuel offboarding af dig som Lunar Bank-kunde.

Dog bliver alle automatiske afgørelser angående kreditværdighed og låneansøgning, der resulterer i et afslag, altid gennemgået af en Lunar Bank medarbejder.

10. Hvor længe opbevarer vi oplysninger om dig?

Til toppen

Vi opbevarer oplysninger om dig så længe, de regler vi er underlagt, kræver det (fx regler om bogføring eller forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering), eller oplysningerne er nødvendige til brug for de formål, som vi har indsamlet og behandlet dem til (fx at kunne opfylde vores kontrakt med dig).

Vi skal bemærke, at de frister for sletning som vi er underlagt, ikke kun er indbyrdes forskellige, afhængigt af formålet for behandlingen, men kan også være forskellige på tværs af landegrænser.

11. Dine rettigheder som registreret

Til toppen

Databeskyttelsesforordningen har fastsat følgende rettigheder du som registreret - som udgangspunkt - kan gøre gældende ved at kontakte os. Din anmodning vil altid blive vurderet konkret og individuelt og vil blive behandlet hurtigst muligt.

Ret til indsigt

Til toppen

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Det betyder, at du har ret til at få kopi af de oplysninger, som vi behandler om dig. Yderligere har du ret til at få bestemte oplysninger om den behandling, som oplysningerne er undergivet.

Din ret til indsigt kan dog være begrænset af: lovgivningen, beskyttelse af andre personers privatliv, samt hensyn til beskyttelse af vores forretningskoncept, forretningshemmeligheder og knowhow.

Ret til berigtigelse

Til toppen

Hvis oplysninger om dig måtte være ukorrekte eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet og/eller opdateret.

Ret til sletning

Til toppen

Du har ret til at bede om at få oplysninger om dig slettet i følgende tilfælde, som er fastsat i databeskyttelsesforordningen:

  • Du trækker det samtykke, som du har givet til at behandle personoplysninger, tilbage.
  • Oplysninger om dig er ikke længere nødvendige for at opfylde det formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.
  • Du gør indsigelse mod behandlingen, og behandlingen ikke tjener legitime grunde.
  • Oplysninger om dig er blevet behandlet ulovligt.
  • Behandling af oplysninger gælder mindreårige, og oplysningerne er indsamlet i forbindelse med udbud af informationstjenester.
  • Du gør indsigelse mod behandling af oplysninger ved direkte markedsføring, og behandlingen er ulovlig.

Ret til begrænsning af behandling af personoplysninger

Til toppen

Hvis du mener, at behandlingen af oplysninger om dig er ulovlig, eller at oplysningerne er forkerte, eller du har gjort indsigelse mod behandling af oplysningerne, kan du bede os om at begrænse behandlingen af disse oplysninger. Begrænsningen vil derefter kunne omfatte opbevaring, indtil at rigtigheden af oplysningerne fastslås, eller vi påviser, at vi har en legitim interesse i at behandle personoplysninger, som går forud for dine interesser.

Ret til dataportabilitet

Til toppen

Du har ret til at bede om at modtage oplysninger om dig i et maskinlæsbart format. Retten gælder alene personoplysninger, som er behandlet automatisk, og hvor der er givet gyldigt samtykke eller med henblik på at opfylde en kontrakt.

12. Ændringer af denne politik

Til toppen

Som med alt andet i vores forretning forbedrer og udvikler vi os hele tiden. Vi kan derfor med mellemrum ændre denne politik om databehandling.

Information er opdateret med virkning fra decemeber 2023

13. Klage over eller spørgsmål til behandling af personoplysninger

Til toppen

Hvis du måtte være utilfreds med den information vi giver dig i denne politik eller vores behandling af personoplysninger i øvrigt, er du velkommen i første omgang til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) på mail dpo@lunar.app.

Hvis du ønsker at klage over behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside.

Lunar Bank A/S, Hack Kampmanns Plads 10 DK-8000 Aarhus C, CVR nr. 39697696