For at kunne oprette dit selvstændige kundeforhold hos vores partnerbank Saxo Bank A/S ("Saxo"), er det nødvendigt at Lunar Bank A/S ("Lunar", "vi", "os") kan udveksle dine personoplysninger med Saxo. Det drejer sig om dit navn, e-mail, telefonnummer, CPR- nummer, billedlegitimation, adresse og Lunar kontooplysninger, som er tilknyttet din eksisterende konto, samt øvrige oplysninger om dine personlige forhold, som du har indtastet i forbindelse med ansøgningen. Derudover udveksles oplysninger om de handler du foretager gennem Saxo. Ved at vælge acceptér nedenfor giver du dit samtykke til, at Lunar og Saxo som dataansvarlig hver især kan udveksle ovennævnte personoplysninger med hinanden. Formålet med udvekslingen er, at du kan blive oprettet som kunde hos Saxo.
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage ved at deaktivere det i Lunar appens oversigt over dine samtykker. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Ved at acceptere dette samtykke og efterfølgende signer op til Lunar Invest, accepterer du vores særskilte brugerbetingelser for Lunar Invest. Vores behandling af dine personoplysninger er nærmere beskrevet i vores særskilte privatlivspolitik.